Jeg så for nogle dage siden "Myginds mission" på TV2, som er et program der handler om mobning. Der går ud på at Peter Mygind skal være på en folkeskole i et par måneder, hvor han skal forsøge at gøre noget ved den mobning der sker på skolen og samtidig prøve at få gjort resten af Danmark opmærksomme på problemet.
Dette program gjorde et dybt indtryk på mig, jeg forstår ikke hvorfor dette emne er sådan et tabu for mange bla. Så man i programmet at en del af lærestablen ikke ville være med, fordi de ikke mente at det var en god idé for eleverne, så de ville ikke være med. Jeg mener nu at lige netop er eleverne det hjælper at få sat fokus på dette, og få sat en stopper for det. Men altså dette er et emne det rør mig dybt i hjertet, jeg ved hvor grimme følger det kan få for dem der har været offer for mobning.
Det er pinligt og flovt for mig at indrømme dette offentligt, men jeg har selv været en af dem der ikke har været sød ved andre. Jeg var øverst i herakiet og det var mig der mobbede andre, jeg gjorde det for at være sej, selvom jeg i dag ved at jeg var ligenøjagtigt det modsatte. Det værste var at der ikke var nogle der turde at sige mig i mod, de fulgte bare med. Jeg kan ikke selv huske nogle af disse episoder, men jeg hat fået dem fortalt af nogle af dem jeg ikke har været sød ved. Jeg har sagt personligt undskyld til de fleste af dem hvilket har hjulpet mig til ikke at have så dårligt med mig selv og mine handlinger. Jeg forsøger i dag at komme videre, jeg er ikke den person mere, jeg vil gøre alt for at hjælpe dette problem problem ud af verden, og det bliver en sej kamp. Det er blevet min livs mission. Kan jeg hjælpe bare en har jeg gjort en forskel.
Det jeg egentligt ville frem til er at vi bliver nød til at stå sammen, og vi bliver nød til at få dette tabu nedlagt, før vi kan bekæmpe problemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar