lørdag den 24. marts 2012

Hjemvendt fra Barcelona.

Så er jeg vendt hjem efter en fantastisk tur til Barcelona med den skønneste klasse, kom egentlig hjem igår men var så træt at jeg ikke lige kunne overskue at blogge. Det har været en super god tur, det har dog til tider været træls, fordi når man er så mange mennesker samlet i så lang tid vil der altid være folk der bliver uvenner, specielt blandt pigerne. Jo mere trætte folk blev jo mere irritable blev de og til sidst skulle der næsten ingen ting til at pisse dem af, derfor blev er en del intriger og en masse drama, det har været meget hårdt fysisk og psykisk. Fysisk fordi vi har gået rigtig meget rundt for at se en masse ting, og psykisk pga. alt den drama der har været. 

Vi har været ude og se en masse spændende ting bl.a. har vi været ude og se en masse bygninger af arkitekten Antoni Gaudi, det spændene ved hans bygninger er at hans stil er meget anderledes den er inspireret af naturen og er meget organisk og eventyrlig. han har bl.a. tegnet La Sagrada familia som er en helt fantastisk smuk kirke, han fik den desværre aldrig færdiggjort, da han døde i en togulykke inden. Kirken er stadig ikke færdig, den er dog godt på vej ved hjælp af donationer. Jeg blev faktisk rigtig imponeret over disse smukke bygninger. 
La Sagrada familia.
Det var alt fra mig i dag, der skal nok komme billeder fra turen på et senere tidspunkt. 

I må have en god aften.
Kysss J.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar